Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom.




Plantagevej 30 · 3751 Østermarie · Telefon +45 56 44 21 03 · Mobil +45 30 66 21 03
DANMARKS SOMMERFUGLE
- en felthåndbog over samtlige dag- og natsommerfugle
 
Morten Top-Jensen og Michael Fibiger
 
 

 
 
Denne felthåndbog/bestemmelsesbog omhandler samtlige 1012 danske arter af storsommerfugle, hvilket er dagsommerfugle, spindere, målere, ugler og nogle mindre familier som rodædere, sækbærere og glassværmere o.a.
Bogen indeholder fotos af alle arterne vist i deres naturlige hvilestilling, og bagest i bogen findes 71 farvetavler, hvor alle Danmarks storsommerfugle er vist som præparerede dyr i naturlig størrelse. Den letforståelige tekst indeholder for hver arts vedkommende oplysninger om forvekslingsmuligheder, særlige kendetegn, flyvetid, lokalitet, larvetid, foderplanter og udbredelse i Danmark.
Der er yderligere vist fotos af enkelte artskarakteristiske larver. Den nyeste systematik præsenteres, og der gives et bud på dansk navngivning af alle arterne.
 
Bogen er ikke kun skrevet for sommerfuglenørder, men målgruppen er alle naturinteresserede, der gerne vil have åbnet øjnene for sommerfuglenes spændende og betagende verden.
 
Omslag i klart plast til beskyttelse ved udendørs brug medfølger.
 
 
Format: 13 x 21,5 cm
678 sider
Pris DKK 790,-
 
OBS: Sendes fragtfrit ved online bestilling i DK
Antal:

 
 
 
 
 
Forfatterne
 
De to forfattere, Morten Top-Jensen (tv) og Michael Fibiger, har arbejdet med denne bog i over 6 år.
 
Begge forfattere har beskæftiget sig med sommerfugle hele deres voksenliv, og Morten har i flere år arbejdet med naturformidling via naturfotografering, som naturtidsskriftsredaktør, som naturformidler på TV2 Bornholm og som forfatter til mange artikler om sommerfugle.
Morten er læreruddannet og viceskoleleder.
 
Michael har arbejdet mere videnskabeligt med sommerfuglene via utallige artikler og flere bøger, hvor hovedværket er Noctuidae Europaea på 12 bind (bind 11 er i trykken). Derudover er Michael formand for Entomologisk Forening. Michael er uddannet lærer, psykolog og privatpraktiserende klinisk psykolog.